Menu

Serie 1: Skals FF - Viborg Sdrm. IK

image
MG
18. august 2016 kl. 08:17

Målscorer:

26. minut Sebastian Eriksen (assist Emil Østergaard)

83. minut Sebastian Eriksen (assist Morten Groth)

 

Skals har henover de seneste par år været et yderst skidt bekendtskab for Viborg Søndermarken. De grønblusede fra Skals har været den virkelig irriterende lillebror, som bare ikke kunne lade én være i fred. Fortjent har de haft håneretten, og er vel efterhånden ved at gøre sig fortjent til titlen som storebror. Samtidig kom vi til Skals med et stort nederlag på 2-7 (mod Silkeborg KFUM i tirsdags) og 3 afbud fra bærende spillere. Så mange havde vel ikke skænket os en chance mod et ubesejret Skals hold, som endda fik uafgjort ude mod opryknings favoritterne fra MorsØ.

Vi gik ind til kampen med udgangspunkt i at stå rigtig mellem kæderne, og løbe mange meter på tværs af banen, for at forhindre Skals i at spille bolden op igennem midten. Det lykkedes i stort set hele 1. halvleg, hvor vi samtidig var meget farlige på omstillingerne ved vores kanter Theis Krabbe og Emil Østergaard, som kunne drage nytte af vores stærke angriber Christoffer Fisker, som konstant bandt to mand til sig.

De første par chancer tilfaldt Fisker og Emil Østergaard som med et par gode træk fik afsluttet, dog udenfor målrammen. Herefter var det Skals der ramte stolpen, og kunne have bragt sig foran. Vi fortsatte med at være farlige i omstillingen og de næste 3 gange tilfaldt mulighederne Theis Krabbe, som med skud på overliggerne og to snært forbi mål var yderst tæt på at bringe os foran.

Efter endnu en omstilling dribler Emil Ø inde i feltet og får spillet bolden hen til den fremstormende Sebastian Eriksen, som fra kanten af feltet køligt får lagt bolden over i det lange hjørne, til stor forløsning, og en meget fortjent føring som holdte til pausen.

2. halvleg startede med et Skals pres, som naturligvis ville frem på banen, og her skete kampens dramatiske højdepunkt, da Christian Holmgren modtog sit andet gule kort og dermed rødt. Skals lejren var slet ikke tilfredse med den dom, men faktum er at Christian kom for sent i en tackling, da Emil Østergaard glider forbi ham. Det gule kort kan godt forsvares, og dommeren skal jo ikke skelne om en spiller har et gult kort i forvejen. Det gjorde selvfølgelig at Skals skulle løbe lidt mere for at få plads mellem vores kæder. Herudover fik Skals endnu et gult kort som betød vi var to i overtal. Her gik vi (uden succes) frem og pressede dem højt på banen. Men Skals red stormen af, og prøvede endda at spille 10 mod 10 da Christoffer Fisker blev præsenteret for et gult kort.

Det sidste kvarter fortsatte kampen som den startede, med et Skals hold som spillede bolden rundt og et Viborg Søndermarken hold som skabte mange store chancer på omstillingerne. I et tilfælde var heldet dog med keeper Rene Ørum da bolden, efter et frispark, rammer stolpen og derefter rammer Ørum på skulderen og ryger væk fra målet.

Både Morten Groth, Samer og Theis havde flere store chancer for at udbygge føringen, men vi skulle hen til det 83. minut da Fisker nedlægges udenfor feltet, den løse bold opsnappes af Morten Groth som spiller bolden på tværs til kampens spiller Sebastian Eriksen, som med sit 2. mål afgjorde kampen.

Vi er meget glade for sejren, da vi ved at denne sæson drejer sig om en ting, nemlig ikke at ende på 7. eller 8. pladsen, så alle point er velkomne, også mod vores irriterende lillebror ;-)

Luk