Referat af generalforsamling 2026
Referat af generalforsamling i SIK Viborg Fodbold
Dato: 24. marts 2026
Sted: Liseborgcentret, Liseborgvej 37, 8800 Viborg
- Valg af dirigent
Forslag: Steen Mikkelsen
Steen Mikkelsen blev valgt som dirigent.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt den 6. marts 2026
- Valg af stemmetællere
Stemmetællere vælges ved behov.
Da der ikke opstod behov, blev der ikke udpeget stemmetællere.
- Bestyrelsens beretning til godkendelse
Ved formand Jesper Andersen
Formanden kunne berette om et år med høj aktivitet, stort engagement og positiv udvikling i SIK Viborg Fodbold – både sportsligt og organisatorisk. Serie 1 havde en stærk sæson og var tæt på oprykningsspil, mens Serie 3 sikrede sig overlevelse efter en hård sæson.
På ungdomssiden fremhæves særligt U19, som rykkede op i Liga 1 som resultat af et godt arbejde i ungdomsafdelingen.
Klubben har en sund og stabil økonomi, hvilket danner grundlag for investeringer i bedre faciliteter. Der er besluttet investering i nyt lys på kunstgræsbanerne med forventet opstart af arbejdet omkring uge 11 i 2026, samt planer om at forskønne området omkring kampbanen Leofield.
Formanden rettede en særlig tak til kasserer Louise, der udtræder af bestyrelsen efter en stor indsats i forbindelse med klubbens økonomi og struktur, samt til Søren, der ligeledes forlader bestyrelsen efter mange år i klubben med centrale roller – bl.a. inden for sponsorarbejdet og udviklingen af klubbens økonomiske fundament.
Afslutningsvis blev der udtrykt optimisme for fremtiden og understreget, at *SIK Viborg Fodbolds* styrke ligger i fællesskabet. Spillere, trænere, frivillige, forældre, sponsorer og samarbejdspartnere opfordres fortsat til engagement og medansvar for klubbens udvikling.
Beretningen blev godkendt af forsamlingen.
*Se vedlagte beretning.*
- Regnskab for 2025 til godkendelse
Ved kasserer Louise Bondgaard Godsk
Regnskabet for 2025 blev fremlagt og gennemgået.
Regnskabet blev godkendt af forsamlingen.
Se regnskab.
- Budget for 2026 til godkendelse
Ved kasserer Louise Bondgaard Godsk
Budgettet for 2026 er indeholdt i det netop godkendte regnskab.
Budgettet blev godkendt af forsamlingen.
- Indkomne forslag
Der var ikke modtaget nogen forslag.
- Valg af bestyrelse
- Bestyrelsesmedlem og kasserer Louise Godsk var på valg og genopstillede ikke.
- Bestyrelsesmedlem Søren Christensen var på valg og genopstillede ikke.
- Bestyrelsesleder Jesper Andersen var på valg og genopstillede og blev genvalgt.
Følgende blev valgt til bestyrelsen:
- Nyt bestyrelsesmedlem: Anders Riisager
- Nyt bestyrelsesmedlem: Bo Liseborg
- Ny kasserer: Sidsel Dam Vestergaard
- Valg af revisor og revisorsuppleant
Det blev besluttet, at Jakob Skals kontaktes vedrørende posten som revisor.
(Valg af revisorsuppleant afventer afklaring.)
- Eventuelt
Under eventuelt blev der givet en kort introduktion til den nye kasserer, Sidsel.
Generalforsamlingen blev afsluttet kl. 20.30.
Referent: Anne Irene Chalatsis
Dirigent: Steen Mikkelsen