Menu

Serie 3: Endnu en forspildt chance for 3 point – vi tabte 3-4 til BT

image
Jelle
05. oktober 2015 kl. 20:11

Endnu engang var der muligheder for 3 point, men endnu engang forspildte vi chancen for at sætte alle tre point ind på kontoen. Vi kom igen foran, og kontrollerede kampen fra start – med flot spil, og gode angreb. Vi havde flere store muligheder der kunne sparkes ind, men som så mange gange før, så misbruger vi chancerne på det skammeligste. Der er ikke nok ro foran kassen, og det koster os i sidste ende. Derudover fik de et par lette mål, både af os selv, men også straffesparket de scorer på er tyndt dømt efter min mening.

Der mangler lidt fandenivoldskhed og kynisme – men det er der jo ikke noget at sige til, idet vi har mange unge på vores hold og vi er i en opbygnings fase. Jeg ved at folk giver hvad de har, og jeg kan se at vi rykker os fra træning til træning, så nu skal vi bare have det frem i kamp også. Vi stiller meget sjældent med mere end 8 af de samme fra kamp til kamp, så jeg synes at folk gør et godt stykke arbejde, i en meget svær situation.

Jeg synes der er folk der byder sig mere og mere til, til vores startopstilling, så der er kamp om pladserne, hvilket er dejligt – nu skal vi bare også have et par sejre!

 

1-0 – Bo Liseborg

1-1– Ukendt

1-2- Ukendt

1-3- Ukendt

2-3 – Marc Lynggaard

2-4- Ukendt

3-4 – Samer Al Bayati.