Menu

Serie 1: Viborg Sdrm. IK - Silkeborg KFUM

image
MG
15. august 2016 kl. 20:13

Målscorer:

1-3 Rene Sønderby str. begået mod Christoffer Fisker.

2-5 Lars Nørskov, assist Samer Al-Bayati 

Nogle kampe er ærglige at tabe, kampen i går var ikke en af dem, der var klasse forskellen simpelthen for stor. Dog kan tillade os at være ærgerlige over at Silkeborg KFUM får lov at score 7 mål. Vi fik en hård start hvor KFUM rullede det ene gennemspillede angreb igennem efter det andet, og inden stadion uret havde tikket sig op på 9 minutter stod der 0-2. Gæsterne fortsatte det næste kvarter med at trykke os i bund, og kun gode indgreb fra forsvaret og hårdt løbe arbejde fra midtbanen forhindrede KFUM i at udbygge føringen. 

Efter 25 minutter begyndte vi at spille fodbold, holde på bolden og spille mere direkte. Det resulterede i et par lige ved og næsten aktioner fra Kenneth Henriksen, samt et par forsøg fra Theis Krabbe, som nok burde have udfordret deres målmand lidt mere! 

Efter vores bedste chance løb KFUM ned og lukkede vel reelt kampen med målet til 0-3 ligefør pausefløjtet. 
Drengene gik ud til 2. halvleg med bred enighed om at turde spille bold. Der gik heller ikke længe før Christoffer Fisker med ryggen til målet, snører en midteforsvar på baglinjen med en tunnel. Det resulterede i et straffespark, som sikkert blev eksekveret af kampens spiller Rene Sønderby. 
Herefter indtraf et par besynderlige mål til KFUM med få minutters mellemrum. Først griber Rene Ørum en tilbagelægning fra Mads Nielsen. Der dømmes inddirekte frispark, hvirefter Rene slipper bolden til en modstander, som med det samme spiller bolden til en medspiller, der kan trille bolden ind i det tomme mål, uden en Søndermarken spiller i nærheden. Et meget diskutabelt mål som helt sikkert blev diskuteret af dommerstaben samt bedømmeren efterfølgende. Det efterfølgende mål var der ingen grund til at diskutere. Den tidligere Viborg spiller Christopher Poulsen tog chancen fra 40 meter, og ramte vel bolden ok, men Ørum gled desværre på det våde underlag, og kunne hjælpeløs fra jorden se bolden hoppe et par gange ind i det tomme mål. 
Dog fortsatte vi med at spille til tider fornuftig fodbold, og efter 72 minutter kunne Lars Nørskov sparke bolden ind efter et indlæg, hvor Samer kunne assistere Nørskov med scoringen. 
Desværre endte KFUM med at nette yderligere to gange til slutcifrene 2-7, og kunne dermed understrege, at de skal tages som seriøse udfordrer til Morsø til oprykningspladsen. 
Vi spiller igen på tirsdag mod Skals, hvor vi forsøger at vaske denne lussing væk.