Menu

Serie 1: Viborg Sdrm. IK - Kjellerup IF

image
Morten Groth
24. oktober 2016 kl. 07:48

SIK – Kjellerup 1-2 (1-1)

Målscorer:

22 min. 1-0 Theis Krabbe

  1. min. 1-1
  2. min. 1-2

 

Kampen mod Kjellerup skulle vise sig at være en vind eller forsvind kamp, da SKS tidligere på formiddagen vendte et truende nederlag til en 3-2 sejr, med to scoringer i de sidste 10 minutter.. Heldigvis fik vi en livline da MorsØ besejrede lokalrivalerne fra Roslev med 4-2! Det betød at vi med en sejr selv kunne afgøre vores eksistens i den sidste kamp på lørdag mod Roslev!

 

Vi har spillet et par gode kampe de sidste par uger, og kun skarpheden gjorde at vi kun har fået et point mod MorsØ og Silkeborg kammeraterne.

Vi valgte at gå højt op på Kjellerup og dermed slå deres spil i stykker. Hvis de valgte at slå en lang tværaflevering skulle vi presse op imens bolden var i luften. Det resulterede i mange bolderobringer i den første halve time, med flere lige ved og næsten afslutninger. I den anden ende havde Ørum ingenting at lave, Kjellerup slog enten lange bolden op i midten af banen hvor forsvars styrmanden Mathias Dehn tog sig af alt i luftrummet, og Andy Dybdahl vandt alle dueller ved jorden. Samtidig kunne Kjellerup ikke passere vores hurtige backs Lasse Lind og Marcus Maagård, på nær når Marcus gled på den våde bane J

Vi fik efterhånden som 1. halvleg skred frem flere og flere dødbolde, og efter et godt skåret hjørnespark fra Rene Sønderby, landende bolden for fødderne af Theis Krabbe som med en sikker inderside kunne bringe SIK foran for anden kamp i træk.

Desværre har efteråret ikke været super fantastisk hvad træningsindsatsen angår, og i de forrige kampe kunne vi med lidt flere trænings kilometer i benene, sikkert have fået flere point sat ind på kontoen. Jeg mener det samme gjorde sig udslagsgivende i lørdagens kamp mod Kjellerup. Vi begyndte at hænge flere steder på banen og Kjellerup kom tættere og tættere på vores målfelt, hvilket betød flere dødbolde og indlæg. Dog havde vi stadigvæk styr på de høje bolde samt 2. boldene som resulterede heraf. Det eneste vi ikke havde styr på var dommeren, og jeg tror ikke at læseren kan finde ét eneste referat fra 2016, hvor undertegnede har klandret dommeren for kampens resultat, men den unge dommer Rasmus Meyer tog nogle beslutninger som vi bestemt ikke var enige i, og som viste sig at være fatale for kampens udfald og dermed håbet om serie 1 i 2017. I det 36. minut slår Kjellerups kant endnu et indlæg, hvor alle SIK spillerne var på plads. Lasse Lind hopper op med armene krydset på kroppen ved feltets kant, men desværre ramte bolden Lasses albue, og meget kontroversielt valgte dommeren, til stor undren for spillere og tilskuere, at pege på pletten og endda samtidig give Lind det gule kort! Et fuldstændigt skævt kald, og et tydelig bevis på manglende fodbold kendskab, at give en dobbeltstraf på en uforsættelig albue! Kjellerup scorede på straffesparket, og herfra blev der fyret op i kakkelovnen hos begge hold!

To minutter senere opstår der en batalje lige ud for linjevogteren hvor en Kjellerup spiller bevist sparker ud efter Andy Dybdahl. Der vælger dommeren at give et gult kort til begge spillere. Efter min mening skulle det have resulteret i gult til Andy og direkte rødt til Kjellerup spilleren. Det betød undertal 9 vs. 10 i resten af 1. halvleg og starten af 2.

 

Selvom vi er i undertal i begyndelsen af 2. halvleg spiller vi bolden fornuftigt rundt og kommer frem til flere chancer. Bl.a. har Lars Nørskov en skud forbi den ene opstander efter indlæg fra højre side. Endelig er begge hold fuldtallige og kampen kan begynde, men desværre taksere dommeren en fantastisk tackling fra Marcus til et frispark og gult kort, og igen skal vi spille 10 minutter i undertal. Kjellerup får ikke scoret, men ingen tvivl om at spillet i undertal tærer alvorligt på vores kræfter.

I det 65. minut opstår en kæmpe chance til at bringe os foran 2-1, da hurtige Kenneth Henriksen spilles fri i højre side og bringer SIK frem til en 3 mod 1 situation hvor både Theis og Mads ”Netto” står klar til at smide den sidste inderside på bolden inde i feltet. Men desværre var Henriksen ikke skarp på den sidste aflevering, som ender i fødderne på Kjellerups sidste mand! To minutter senere sætter Kjellerups angriber, meget symbolsk for vores efterår, bolden op i hjørnet til 1-2..

Kjellerups angriber, som fik det gule kort i slutningen af 1. halvleg, får endnu et gult kort i det 80. minut og dermed rødt. Vi sætter Mathias Dehn frem i angrebet sammen med ”Netto” og Kenneth Henriksen, som alle tre er uhyre stærke i luften, og vi ville efter planen sende en masse høje bolde ind i feltet, til enten afslutninger eller kaos i feltet. Vi er flere gange tæt på efter gode frispark og indlæg fra bl.a. Rene Sønderby, men den sidste lange tå, var bare ikke lang nok denne regnfulde og våde efterårs lørdag. Dommeren var dog ikke færdig med at uddele kort til SIK, men denne gang modtog Kristian Andersen et korrekt et af slagsen.

 

Nederlaget betyder at Søndermarkens førstehold er rykket ned i serie 2. Det plejer normalt at være Søndermarkens 2. hold der ind i mellem tilbringer en sæson i denne serie. Men efter 3 halvlunkne sæsoner må vi desværre en tur ned i serie 2 og begynde opbygningen af senior fodbold i Viborg Søndermarken. Vi har over de sidste 2-3 år mistet ca. 25 spillere fra førsteholdstruppen og det er der vel ikke mange serie hold som kan bære. Vi må fra 2017 bygge på dem vi har, skabe bro mellem ungdomsholdene og seniorafdelingen, og håbe på lidt tilgange til denne fantastiske klub.

Jeg håber og tror på at Viborg Søndermarken inden for en overskuelig fremtid, igen er at finde i top 2 over de bedste amatør hold i Viborg kommune! Det betyder selvfølgelig hårdt arbejde fra alle i klubben, ikke mindst de nuværende spillere, som bliver nødt til at tage træningstøjet på og skabe en træningskultur, som en klub af Søndermarkens størrelse bør kunne mønstre. En træningskultur er = med en vinderkultur!!